De er brede som tennisketchere, fordynet med drabelive pigge under bunden og kan transformeres til høje hæle med et enkelt klik. Og de er uundværlige i fjeldet.

I løbet af det seneste år er Grønland kravlet ind under huden på os og blevet vores hverdag

I år fik jeg lov til at holde fødselsdag i Sisimiut. Den smukkeste lille by.

Fyrværkeriet i Nuuk ligner det i Danmark med to undtagelser: 1. Man fyrer krudt af både kl. 00.00 dansk tid og grønlandsk tid. 2. Man krydrer showet med nødblus.

Mange tror, at Kangerlussuaq kun er mellemlanding på vej mellem Nuuk og Danmark. Men det er meget mere. Det var Torben fra Vejle så venlig at vise os.

Med en fart på 18 km i timen kommer man helt ned i gear. Men der venter også oplevelser undervejs.

Dash-8 kommer man ikke udenom, hvis man vil rejse i Grønland.

I Danmark betyder midsommer Sankt Hans, hyldeblomster og jordbær. I Grønland betyder det nationaldag og sælfangerkonkurrence.

Måske er det kaffen, måske er det lyset, eller måske er det fordi min hjerne er ved at eksplodere af nye indtryk.

Jeg troede ikke, det fandtes - et stykke tøj, som man ikke kan overleve sæsonen uden. men det gør det!

I Grønland er Danmark og dansk kultur nærværende alle steder og hele tiden. Skylder vi ikke at lade lidt opmærksomhed gå den anden vej?

Fra stue og altan har vi udsigt til 180 graders panorama i alle tænkelige farver.

I dag kunne jeg for første gang sidde på altanen med en kop te. Med høj sol over Malenebugten og kun 6-7 minusgrader.

Så fik jeg travlt. Med arbejde, kor og tegneri. ting, der på samme tid er velkendte og helt nye.

Sort is, blå is, havis. Jeg lærte lidt om is i går. Men mest af alt oplevede jeg en storslået natur, og at Grønland også kan være gavmild med sin skønhed.

Jeg siger det bare. Ravne er store, vilde, smukke, elegante, kloge - og en lille smule skræmmende.

Grønland er som en gave, der selv bestemmer, hvornår og hvordan den vil pakkes ud. Vi kan tilrettelægge og planlægge, men vi kan aldrig vide, hvad vi får.

Beslutningen om at flytte til Grønland har været mange år undervejs. Og den har ikke været let.

Kulden er for alvor kommet. Med minusgrader på 14-16 og vind på 10 m/sek. giver det en chillfaktor på omkring 26. Det er koldt, skulle jeg hilse og sige.

Det tager altså lidt tid at vænne sig til - og opbygge - en helt ny hverdag. Også selvom mange af byggestenene er de samme som i Danmark.

Det røde lys i horisonten, på skyernes underside og på fjeldene, fortæller mig, at et eller andet sted, har solen magt. Jeg må ud for at finde den.

Hvad har man egentlig brug for at medbringe, for at indrette sig og føle sig hjemme et nyt sted? Vi havde kun een chance for at vælge, for det der ikke kom med containeren, kom ikke med til Grønland.

Dagen er kort. Men eftersom den skal gå fra at vare 4 timer til at vare 20 timer på et halvt år, er der fart på. Vi kan tydeligt mærke, at det bliver lysere dag for dag

Gang nummer 51 gik det ikke længere - jeg fik en positiv coronatest. Det samme gjorde Lars. Så nu passer vi vores arbejde fra lejligheden og ser nuuk udefra

Så kom vi endelig til Nuuk - via Kangerlussuaq - det tidligere Sønder Strømfjord - hvorfra man flyver videre med et lille rødt Dash-8 fly.

I stedet for Grønland set fra luften og mørket i Kangerlussuaq, kan jeg vise billeder af gråvejret over Københavns Lufthavn... mens vi venter...