På nuværende tidspunkt skulle jeg for længst havde uploadet de første billeder af Grønland set fra luften, mørket i Kangerlussuaq og vores midlertidige bolig i Nuuk. I stedet kan jeg vise billeder af den grå himmel over Københavns Lufthavn og vores hjemmekontor i lobbyen på Hotel Clarion, hvor vi nu på fjerde døgn er indlogeret på Air Greenlands regning, og efterhånden begynder at føle os som Tom Hanks i filmen ”The Terminal”, hvor han er fanget i transit i en lufthavn og opbygger en helt ny tilværelse.
I starten var årsagen tekniske problemer med flyet. En reservedel, der skulle bringes til København fra Hamborg. Så var der is på startbanen i Kangerlussuaq. Og hvad problemet er nu, kan vi ikke helt gennemskue. Måske mere is, måske Covid blandt flypersonalet, måske flaskehals i Kangerlussuaq. Vi følger med på Air Greenlands side over flytider, men den er ikke længere opdateret, og det fly, vi nu har billet til søndag morgen, fremgår ikke af planen.
Men vi tager trofast vores daglige coronatest, så vi er klar til afgang, hvis vi skulle være så heldige...
Og hvordan er det så? Faktisk helt rart med nogle dage til at falde ned oven på pakkestressen. Bag os ligger måneder med oprydning, sortering, kassering, indkøb af udstyr, udvælgelse af ting til flytning. Tusindvis af små og store beslutninger. En dejlig jul og nytår. Rengøring og klargøring af hus til lejere. Og så endelig runden med farvel til venner og familie, der for mit vedkommende blev lidt amputeret af en – måske hverken uventet eller uprovokeret – gang migræne, der strakte sig over flere dage.
Så de første dage på hotellet gik med at slappe af på hotellet, læse, se tv, strikke, spa og karbad, små gåture i nærområdet, spise og komme helt ned i gear. På tredjedagen tog vi på udflugt til København, men det regnede, var gråt og trist, og virkede næsten mere besværligt end afvekslende. Så nu er vi tilbage i det, der er ved at udvikle sig til en rutine her på hotellet. Sove længe, lækker morgenmadsbuffet, arbejde i hotellets rummelige lobby, udlevering af nye nøglekort. Så er der frokost på hotellet, mere arbejde eller strikning, træning i hotellets fitnesscenter og en tur udenfor.
I eftermiddag har vi dog et større projekt. Jeg har fundet en strikkebutik i Kastrup, der ser ud til at have de strikkepinde på lager, som jeg mangler til mit næste strikkeprojekt. Så der skal vi hen, inden de lukker kl. 14.
”Lad os nu se,” har folk i Grønland sagt, når vi har fortalt dem, at vi ville ankomme til Nuuk den 6. januar. At sidde vejrfast er et almindelig fænomen. Vi får vores første lektion nu – en grundig en af slagsen - og det går faktisk helt godt. Vi er ved at finde os til rette her, på vores lille ufrivillige ferie i Københavns Lufthavn.
