Dash-8 er et lille fly med plads til 36 passagerer. Og uanset hvor i Grønland du skal hen, kommer du ikke udenom det.
Mens vi sad på Hotel Clarion og ventede på at blive fragtet til det forjættede land, fordrev jeg noget tid med en quiz om Grønland. Et af spørgsmålene var, hvornår Dash-8 flyene blev taget i brug. Et meget mærkeligt spørgsmål, syntes jeg dengang, For det kan da kun være flynørder af den kaliber, der kan finde på at tage på flyspotting-udflugter til Heathrow eller på Amager Fælled, der interesserer dig for den slags.
Jeg tog fejl. Jeg er blevet klogere. Og nu er tiden kommet til at indvi jer i Dash-8 flyenes hemmeligheder.
Forestil jer Danmark uden landeveje og motorveje. Hver by som en ø uden landfast forbindelse med de andre byer. DSB forbinder stadig de større byer i landet, men som den eneste transportmulighed. Så skifter vi alle tog ud med et lille rødt fly med plads til 36 passagerer.
Dash-8 er rygraden i Grønlands infrastruktur. En sværm af små røde fly, letter og lander hver dag fra små lufthavne over hele Grønland og forbinder landet på kryds og tværs. Dash-8 skulle – ifølge mine ubekræftede kilder – være ret manøvredygtig i dårligt vejr, og så kan den kan lande på de relativt kort landingsbaner, det er muligt at anlægge her i landet. Skal man ud, hvor end ikke Dash-8 kan lande, foregår det enten med helikopter eller båd.
Rigtig mange afgange går til og fra Kangerlussuaq, det tidligere Søndre Strømfjord, der er et knudepunkt for lufttrafikken i Grønland. Skal man ud i landet fra Nuuk, skal man ofte via Kangerlussuaq. Skal man til Danmark, foregår det via Kangerlussuaq. At den simple grund, at landingsbanen her er lang nok til, at man kan lande med et stort fly.
Forestil jer så, at det bliver snestorm. Eller bare storm. Eller tåge. Eller kulden danner is på flyene hurtigere, end man kan rense dem. Eller at landingsbanen er glat. Eller at der er tekniske problemer. Så går alting i stå. Og det sker. Tit. Også om sommeren.
Så strander man. Man kómmer ikke afsted som planlangt. Man må blive i Kangerlussuaq og bliver indkvarteret på bedste beskub i byens begrænsede indkvarteringsmuligheder – måske på værelse med en person, man ikke kender. Eller i København, som vi oplevede på vej herop. Man bliver ombooket til et fly senere – samme dag, dagen efter, eller nogle dage senere....
Nogle gange er Air Greenland forudseende. De kan finde på at kontakte folk og foreslå dem at rejse fra Nuuk en dag tidligere, hvis der er varslet storm i Nuuk, men vejret er fint i Kangerlussuaq. Så får man en overnatning i Kangerlussuaq og kommer med flyet til Danmark som planlagt.
Som I nok kan forestille jer, giver transportforholdene anledning til en del spænding. Således også for mig, da jeg i sidste uge skulle mødes med min søster (Merete) og min mor (Ellen) i Ilulissat fredag formiddag for at holde en forlænget weekend sammen. De kom fra Danmark, jeg kom fra Nuuk, vi skulle alle via Kangerlussuaq, men med forskellige fly. Der var således fire forskellige fly, der skulle klappe.
Det lykkedes. Vejret var pænt, og eneste ændring i planen var, at min afgang fra Nuuk blev udsat en halv time. Det fik jeg at vide allerede dagen i forvejen, og jeg kunne derfor sove lidt længere – luksus. Det havde ingen betydning for mit fly videre.
Og sådan gik det til, at jeg lettede fra Kangerlussuaq mod Ilulissat ét minut efter, at flyet fra København var landet samme sted. Og at jeg kunne se danmarksflyveren, med min mor og Merete indeni, da mit fly kørte ud mod startbanen. Og knap to timer kunne tage imod dem i lufthavnen i Ilulissat. Altsammen fuldstændig efter planen.
Vi havde en fantastisk weekend i Ilulissat med midnatssol, isbjerge og gin-tonic med indlandsis. Mere om det senere. Og vi fulgtes tilbage til Nuuk, men ikke med fly. Også mere om det senere. Her er bare tilbage at fortælle, at Dash-8 flyene blev taget i brug i 2010. Før det var der Dash-7.
