Jeg troede ikke det fandtes - et stykke tøj, som man faktisk ikke kan klare sæsonen uden. Men det gør det!
Vi forsøger alle at leve mere bæredygtigt og købe mindre. Selv modebranchen er – berettiget eller ej – begyndt at reklamere med, at deres tøj er bæredygtigt. Alligevel har de fleste modeblade med respekt for sig selv som regel et indslag med sæsonens ”musthave”. Et stykke tøj, som man ikke kan overleve sæsonen uden.
Der er som regel tale om et ret sæsonpræget stykke tøj. Og eftersom det er topmoderne denne sæson, er det jo så umoderne i næste sæson. Al fornuft strider imod, og alligevel kan jeg godt tage mig selv i at blive grebet af stemningen. Hvis nu det er noget, man MÅ have....
Jeg har ikke læst mange modeblade, siden vi kom til Grønland. Men det behøver jeg heller ikke for at vide, hvad der er musthave her i Nuuk. Jeg kan bare kigge mig omkring på gaden. For ALLE har dem.
Et par G-1000 bukser.
Og hvorfor må man så bare have sådan et par bukser?
Er det fordi de er moderigtige?
Nej. Jeg er godt nok begyndt at synes, at de er ok smarte, men havde I spurgt mig for et halvt år siden, havde min mening helt sikkert været en anden. Det er sådan nogle cargo-bukser med masser af lommer, forskelligt slags stof rundt omkring og stropper, der kan spændes ind og ud. Meget praktisk. Faktisk slet ikke min stil.
Er det fordi alle andre har dem?
Tjaa, det kunne faktisk godt være et element. Hvis man ikke vil ligne en flyfrisk dansker, der vader rundt i stive jeans og gennemblødte sneakers i al slags vejr, men heller vil ligne en fastboende, så hjælper et par G-1000 bukser helt sikkert på vej.
Men den virkelige grund til, at man MÅ have sådan et par bukser er simpelthen, at det er det eneste rigtige at have på sine ben, når man er på vandretur.
Jeg har ellers forsøgt mig med forskelligt andet. Mine meget lækre, åndbare regnbukser over forskellige ting som joggingbukser, varme bukser eller uldne underbukser. Mine windbreakerbukser med tights under. Altsammen udmærket påklædning, der imidlertid lider af den skavank, at det ikke er fleksibelt. Det betyder, at bukserne yder modstand, når man går opad.
Somom det ikke var hårdt nok i forvejen!!!
Så nu har jeg investeret i et par Fjällräven G-1000 bukser. Fritidsbukser, der er åndbare, vandafvisende og fleksible. Med forstærkning relevante steder som for eksempel på bagdelen. Og med særlig kraftigt stof og lommer på lårene til at tage vinden. Lavet til grønlandske forhold. Faktisk i en sådan grad, at G´et står for Grønland. Fordi bukserne og ikke mindste stoffet i 1968 blev fremstillet specifikt til Grønland.
”Man kan næsten kalde det nationalbukser,” sagde damen i butikken. Og det var endda EFTER, jeg havde betalt.
Så nu har jeg investeret i sådan et par ”musthaves”. Jeg regner med, at de holder mere end én sæson. Og jeg regner med, at jeg klarer opstigningen som en bjergged næste gang.
PS: historien er IKKE sponsoreret af Fjällräven ;-)
