I Grønland er dansk kultur nærværende alle steder og hele tiden. Skylder vi ikke at lade lidt opmærksomhed gå den anden vej også?
I dag starter vi med en lille quiz.
1. Hvor lang tid tager det at køre med tog fra Sisimiut til Ilulissat?
2. Hvordan siger man ja på grønlandsk?
3. Hvor mange mennesker bor der i Grønland?
4. Hvilket sprog er de grønlandske aviser skrevet på?
5. Hvad er en Dash-8?
6. Hvad koster frugt i grønland?
7. Hvad hedder den grønlandske landsstyrformand?
8. Ligge Nuuk nord eller syd for Polarcirklen?
Hvor mange spørgsmål kan du svare på? Måske nogle enkelte, hvis du har læst alle mine blogindlæg. Måske lidt flere end tidligere, hvis du har set Borgen. Måske slet ingen, hvis din viden om Grønland er på niveau med min for et halvt år siden.
Og hvorfor så lige det? Hvorfor skal vi konfronteres med, at at vi ikke ved ret meget om Grønland? For vi ved det jo godt – at vi ikke ved ret meget. Og måske også, at vi egentlig burde vide lidt mere.
Det er der faktisk en grund til.
Det er næsten en måned siden, jeg begyndte at arbejde. Det betyder, at mine oplevelser med Nuuk og Grønland nu er helt anderledes. Jeg oplever landet indefra. Og jeg har mange spændende og dejlige oplevelser. Men jeg kan ikke rigtig skrive om dem på samme måde som før. For jeg kan jo ikke fortælle om mine kollegaer og mine oplevelser på jobbet her i min blog.
Så hvordan jeg kan omsætte mine oplevelser til interessant læsning på en god måde? Det går jeg og tumler lidt med, og det her er mit første forsøg.
Noget, der nemlig træder meget tydeliget frem for mig er, i hvor høj grad Danmark og dansk kultur er en del af hverdagen i Grønland.
Næste alle dagligvarer i butikkerne er danske – bortset lige fra fisk og skaldyr, som selvfølgelig er lokalt, og så lam, der kommer fra Island. De fleste grønlændere – i hvert fald her i Nuuk – taler både grønlandsk og dansk. De lærer dansk i skolen, og jo højere de kommer op i uddannelsessystemet, jo mere foregår på dansk. Ved offentlige arrangementer bliver tingene ofte sagt to gange – på grønlandsk og på dansk. Mange familier er naturligvis blandede grønlandsk-danske, og rigtig mange har selv været i Danmark, eller har familie, der har læst i Danmark, eller har bosat sig i Danmark permanent.
Grønlændere bliver på daglig basis konfronteret med og er nødt til at forholde sig til dansk kultur. Måske allerbedst illustreret ved at give svaret på spørgsmål nummer 4. I de grønlandske aviser står alle artikler to gange – først på grønlandsk og så på dansk. Alle artikler!
Jeg synes det giver anledning til at tænke lidt over, hvad vi egentlig lægger i begrebet ”rigsfællesskab”. For hvis det skal være fælles, skal det så ikke være lidt mere gensidigt? Det kan man jo overveje med sig selv. Og det er ikke for at give jer dårlig samvittighed og pudse min egen glorie. For vores projekt med at tage til Grønland var ret egoistisk. Vi ville bare gerne opleve noget.
Jeg har lige set, at Danmarks Radio er på vej med et tema om Grønland. Jeg har tænkt mig at sidde klistret til skærmen, også selvom jeg har det rigtige Grønland lige udenfor døren. Og for at hjælpe jer lidt på vej kommer her de rigtige svar på mine spørgsmål:
1. Man kan ikke køre med tog fra Sisimkiut til Ilulissat – faktisk er der slet ingen tog i Grønland.
2. Aap
3. Cirka 56.000
4. Har jeg lige svaret på – se foto nedenfor.
5. En lille rød flyver – rygraden i Grønlands infrastruktur :-)
6. I Nuuk kan man få 8 stykker frugt for 25 kr. Men i Tasilaq kostede en pære forleden 15 kroner.
7. Múte Bourup Egede
8. Syd for
God påske
