Så fik jeg travlt. Med arbejde, kor og tegneri. Ting, der på samme tid er velkendte og helt nye.
Da jeg startede på min blog her, lovede jeg mig selv, at jeg skulle lægge noget op mindste en gang om ugen. Dels for at holde kontakten med jer derhjemme, men også for at fastholde alle mine oplevelser her i Grønland for min egen skyld. En lidt mere forpligtende form end de rejsedagbøger, jeg altid er startet på, når jeg har været på større rejser, men som har en tendens til at blive glemt efterhånden som ferien skrider frem.
Og nu er der pludselig gået 9 dage siden sidste indlæg. Og er det så fordi jeg har glemt det? Eller fordi jeg ikke har oplevet noget? Nej, det er faktisk det modsatte. Det er fordi jeg har oplevet så meget, så det har været svært at finde tid og kræfter til at skrive.
For det første har jeg fået arbejde. Ikke bare et, men hele to. Det ene er 15 timer om ugen på Handelsskolen i Nuuk. Og nej, det er ikke HHX. Det er en skole, hvor man kan opkvalificere sin afgangseksamen fra folkeskolen, tage en erhvervsuddannelse, en akademiuddannelse, en bachelor eller et kursus på ledelsesakademiet. Mine opgaver bliver at arbejde med elevtrivsel, organisationsudvikling og kommunikation, og jeg startede i tirsdags.
Det andet job er på Universitetet, hvor jeg skal undervise masterstuderende på journalistuddannelsen i faget kommunikation. Det er indtil videre bare en enkelt dag.
Opmærksomme læsere vil bemærke, at det er væsentligt flere timer, end jeg har arbejdet før, og ja, jeg er klar til at prøve kræfter med et lidt fyldigere arbejdsliv. Det har også betydet at jeg – i hvert fald foreløbigt – har sagt farvel til HumanAct. Pernille, Søren og Asger, jeg håber, I klarer jer uden mig et stykke tid.
For det andet tilbragte jeg næsten hele sidste weekend i selskab med mit kor. Nordisk Koncertkor ledes af Bente Kolding, som bor i København. Til vores ugentlige koraftner ledes koret af et kvalificeret kormedlem, og så med jævne mellemrum kommer Bente til Nuuk, og der arbejdes på højtryk i en hel weekend. Nogle gange øves der bare, andre gange er der også koncert.
På grund af Corona har Bentes besøg været på standby, så nu er der arrangeret hele tre korweekender her i foråret. Og den første af dem var så i sidste weekend. Der blev sunget igennem, øvet udtaler (grønlandsk, finsk, svensk, norsk, dansk...), intonation, opstillinger og meget mere. Og drukket en enkelt øl efterfølgende.
For det tredje har jeg fundet mit tegne- og malegrej frem. Nogle af jer har allerede set de to ravne, jeg har delt forskellige steder. Og der er flere billeder på vej... mere om det i en anden historie. Det har jeg nemlig lidt at sige om.....
Det er alt sammen ting, jeg også har lavet i Danmark. Gå på arbejde, synge i kor, tegne og male. Så på en måde føles det hele meget velkendt - gamle rutiner og interesser, som jeg kan overføre til en ny kontekst. Og på en måde er det noget helt andet. Nye mennesker, nye opgaver, nye sprog, nye motiver.
Under alle omstændigheder er det tegn på, at en ny hverdag er ved at indfinde sig her vores nye land, og at nogle ting faktisk ligner det, vi kender hjemmefra.
Og hvad vi synger? For eksempel nummeret ”Timmissat Taartut” af den grønlandske kunstner Nanook i et arrangement lavet specielt til Nordisk Koncertkor af Line Groth. I kan finde nummeret på Spotify i Nanooks version.
