forår i nuuk

Mens danskerne drikker cafe latte på fortovscafeer, går vi i sjap til knæene. Mon det nogensinde bliver forår?

Samtaleemnerne ændrer sig med årstiden. Det tror jeg gælder i hele verden. Og mens I, i Danmark, taler om, på hvilken fortovscafe I sidst har drukket cafe latte, og om I nu kan regne med, at nattefrosten er ovre, er temaet i Nuuk: ”Mon det nogensinde bliver forår?”

I sidste uge havde vi nogle dage med sol og plusgrader. Sneen begyndte at smelte, veje blev til små floder. Fortove og stier var dækkede af ca. 15 cm sjap. Mine ellers fantastiske vinterstøvler, der har holdt mine fødder både varme og tørre i op til 15 graders frost, blev gennemblødte. Mine Ilse Jakobsen gummistøvler var for kolde. Det gik op for mig, hvorfor jeg bør eje et par forede gummistøvler – ligesom alle andre.

Så fulgte nogle dage med det, jeg vil betegne som sludstorm. Stadig plusgrader, men masser af nedbør. Blæsten lå på omkring 12 meter i sekundet med vindstød op til 20 meter. Og jeg kan fortælle, at så har man faktisk har svært ved at stå fast. Ikke mindst, når det er glat.

Så stilnede det af og blev frostvejr. De 15 cm sjap blev til et humblet terræn af isklumper og fodspor. Vejenes floder blev til usynlige islag. De store vandpytter blev til skøjtebaner, eller – hvis de ikke var frosset helt – måske udstyret med et lag af is i bunden. Der var snedækkede overflader med is nedenunder. Kort sagt, mange variationer over temaet: Helt vildt glat!

Oven i alt det kommer der så endnu en spidsfindighed. Nuuk er udstyret med nogle meget dybe grøfter. Om vinteren er de dækkede af et hårdt lag sne, og mange steder kan man gå hen over dem. Som flyfrisk dansker, der kun har set Nuuk med sne, ved man faktisk ikke, hvor der er grøft, og hvor der er fortov. Når det begynder at tø, bliver sneen ustabil, og man risikerer at falde i. Jeg har efterhånden hørt mange historier fra folk, der pludselig har stået i vand til knæene, lårene eller ligefrem livet. Selv har jeg klaret skærene indtil videre, men min tid skal nok komme.

Nu skal det ikke lyde somom jeg beklager mig. Jeg nyder stadig vejrets skiften og udsigtens foranderlighed. Den ene dag er fjeldene i Nuuk mørke og nøgne, den næste er de igen dækkede af sne. Den ene dag kan jeg knap se gelænderet på min altan, den næste har jeg udsigt til fjelde 10 kilometer væk.

Men der er noget, jeg begynder at forstå. Man hører af og til, at ingenting kan lade sig gøre i Grønland, når vejret er godt, for så skal alle ud i fjeldet, på jagt, på fisketur eller ud og samle bær. Jeg ved ikke om det passer. Men det giver mening hvis det er rigtigt. For kontrasterne er så store, og når man i dagevis kun har kunnet se en meter frem, MÅ man bare ud, når solen skinner.